Rækkehuse er populære som aldrig før – og det er der gode grunde til. Et rækkehus blander nemlig det bedste fra to verdener. Du får en bolig med en lav vedligeholdelsesgrad, som hvis du boede i en lejlighed i byen. Og samtidig har du parcelhusets privatliv med egen have.
Et rækkehus er ikke bare et rækkehus. Heller ikke selvom de ligner hinanden. Vi leverer den ydre ramme, men indeni tilpasser vi huset efter dine ønsker og behov. På den måde får du et hus, der passer perfekt til lige netop dig og din familie.
Hos Danhaus har vi mange års erfaring med nybyggeri af rækkehuse. Vi prioriterer at bruge bæredygtige materialer af højeste kvalitet og at bygge huse med et optimeret energiforbrug.
Med Danhaus som byggefirma har du en erfaren partner, som er med dig i hele byggeprocessen – fra de indledende samtaler til den endelige overdragelse af nøgler.
Se vores igangværende projekter og nogle af vores afsluttede projekter længere nede på siden.
Et rækkehus er som bekendt et hus, der indgår i en række af ens udseende huse og ofte er bygget sammen med nabohusene til hver side. Denne måde at bygge på giver rækkehuset visse fordele i sammenligning med fx parcelhuset:
Rækkehusenes tætte placering medfører naturligt et mindre grundareal. Det betyder, at du skal betale mindre i ejendomsskat, og derfor kan rækkehuset være en billigere løsning end parcelhuset.
Med en lille grund følger også en mindre have. Så hvis du ikke ønsker at bruge weekenderne på havearbejde, er rækkehuset en god løsning.
På grund af de tilstødende huse holder et rækkehus ofte godt på varmen – det betyder typisk lavere varmeudgifter.
Rækkehuset har vist sig at være en meget fleksibel boligtype, der er attraktiv for mange forskellige mennesker:
For det unge par uden børn, der gerne vil ud af den larmende bymidte og have ro og luft, men ikke føler sig klar til at købe et parcelhus, kan rækkehuset være et fint kompromis.
Rækkehuset tiltaler også seniorerne, der ikke længere har overskuddet til at passe en stor have, men samtidig ikke ønsker at flytte i lejlighed.
Det gælder også den moderne børnefamilie, der vil være tæt på legekammerater og grønne arealer, men ikke har tid i en travl hverdag til at vedligeholde hus og have.
I de store byer i Danmark – særligt i Aarhus og København – kan det være nærmest umuligt for almindelige familier at få råd til at købe en bolig. Derfor flytter mange til forstæderne, hvor priserne er lavere og byen stadigvæk er relativt tæt på.
Her er et moderne rækkehus en oplagt løsning. Rækkehuset kombinerer nemlig byens kompakte og funktionelle måde at bo på med forstadens luft og ro.
Lige nu har Danhaus gang i flere rækkehusprojekter, som du kan læse mere om her:
x
UA-25705685-1